Menu

Udebanesejr til HS H2

image
24. august 2015 kl. 16:19

Sæsonens 2. kamp for Hundige bød på en tur til rødovre hvor dagens modstander var ØsterN Boldklub.

Der var lagt op til et scorings rigt opgør eftersom begge hold havde vundet deres første kampe. Hundige med en 7-3 sejr og ØsterN med et 4-1 resultat i ryggen.

Humøret og selvtilliden var høj efter sejren i første spillerunde og det startede også godt. Efter en tæt begyndelse på kampen hvor begge hold lige så hinanden lidt an fik hundige efter 10 minutter til spillet sig den første chance.

Valon Kelmendi modtager en flad aflevering på kanten af modstanderes straffesparkfelt og er efter et enkelt træk fri med målmanden. Desværre sidder afslutningen lige på målmanden som roligt kan samle bolden op.

Kampen fortsætter herefter med at være tæt med massere af fight, dommeren må flere gange undervejs både både have fat i spillere og Hundiges træner Peshko Koshabroo før det udvikler sig. Alle parter slipper dog med en henvisning.


25 minutter spillet stadig 0-0. ØsterN har flere gange forsøgt med lange høje bolde over Hundiges forsvar men det har endnu ikke virket. De bliver dog ved med at forsøge og efter en lille halv time er det ved at give gevinst. En lang bold dumper ned bag hundiges forsvarslinie og de bliver overløbet af modstanderens angriber, som afslutter første gang hen over Gopi som chanceløs kan kigge til mens bolden rammer ydersiden af stolpen og går i sidenettet.

I de følgende par minutter ligger ØsterN pres på. Presset resulterer i et boldtab på midten af banen, en hurtig stikning til deres venstre kant som sender et lavt indlæg ind foran. Uheldigvis for Hundige vurderer dommeren at Andreas Jakobsen bruger armen til at stoppe indlægget og peger på pletten. Straffespark! ØsterN scorer sikkert. 1-0.

Hundige er dog hurtigt tilbage igen. Et par minutter efter i den anden ende af banen erobrer Valon Kelmendi bolden på kanten af modstandernes felt, tager et træk uden om forsvarsspilleren og fældes. Dommeren peger igen på pletten, denne gang til Hundige. Petrit Musliu træder frem. Holdets faste straffesparksskytte og anfører i dag i fraværet af Tofigh Ahwazian. Han scorer sikkert flat til højre for målmanden som er gået den modsatte vej. 1-1.

En hurtig udligning med kort tid til pausen. Hundige sætter sig på kampen og spiller sig inden for de sidste par minutter af halvlegen frem til et par store chancer til Sheik og Valon Kelmendi dog uden at blive omsat til mål. Samtidig lykkedes det ØsterN at få en mand smidt ud efter 43 minutter for gentagen brok til dommeren.

1-1 ved pausen i en meget tæt kamp.

Anden halvleg er ikke mere end 5 minutter gammel da ØsterN bringer sig i front. En høj præcis aflevering fra midten af banen finder en medspiller imellem hundiges forsvarsspillere. Han tæmmer med brystet og flugter den ind i det korte hjørne. 2-1 til hjemmeholdet.

Hundige er nu tvunget til endnu engang at jagte en udligning. Den kommer dog allerede efter 56 minutters spil. En lang bold fra forsvaret som tilsyneladende virker umulig at nå bliver jagtet af Omid Esfanjani. Forsvarsspilleren bliver presset og bruger hånden til at afværge situationen. Dommeren ser det dog og dømmer frispark til hundige 4-5 meter fra kanten af modstanderens felt.

Hundiges træner Peshko Koshabroo råber insisterende ind på banen at Sheik skal sparke. Han ligger bolden tilrette og sparker hårdt, den sidder højt, lidt til højre for midten af målet og målmanden får hånden på, men kan ikke forhindre bolden i at gå i mål. Fremragende spark! 2-2 og kampen lever for alvor igen.

Hefter gik det stærkt med mål i både det 62. og 65. minut. Valon Kelmendi sendes afsted på højrekanten i et kontraangreb for hundige, men overløbes af egen holdkammerat Sheik som snupper bolden og løber mod baglinien.

Han sender et flat inlæg ind på kanten af det lille felt hvor Valon Kelmendi er løbet i position. Det samme er hundiges venstre back Muhanad Kasem, han har taget spurten hele vejen i venstre side af banen og ender med at være manden der sparker bolden i kassen for næsen af Valon. 2-3 til hundige som for første gang i kampen er foran. Muhanad Kasem lader sig udskifte efter scoringen og ind kommer Granit Musliu.

Få minutter efter opsnapper Omid Esfanjani bolden fra en modstanderens forsvar et par meter fra straffesparksfeltet. Han sparker blødt med indersiden og det ligner ikke et farligt forsøg. ØsterN's målmand har i mellemtiden travlt med at kalde på dommeren og dømme en offside på angrebet forinden. Målmanden opfatter for sent at der er blevet sparket på mål, og bolden hopper stille forbi ham i mål. 2 målsføring til HBK.

Nu skulle ØsterN frem og presse, det resulterede i mange små og et par store frispark i jagten på at få fat i bolden. Med et kvarter tilbage af kampen opstod lidt tumult efter et hårdt frispark begået imod hundiges venstre kant Ronnie hvilket resulterede i gule kort til både Ronnie og modstanderen.

Kampen døde lidt ud efter en ellers meget spændende anden halvleg og det virkede som om at hundige havde lukket kampen med scoringen til 2-4.
Ud af det blå i slutningen af den ordinære spilletid kom reduceringen så. ØsterN får efter en tilfældig bold på midten sendt en angriber i dybden, han runder Gopi i målet afslutningen blokeres dog af Andreas Jakobsen som har taget position foran målet. Bolden cleares men ikke længere end til midten af egen banehalvdel hvor ØsterN samler bolden op og efter en enkelt aflevering sparkes der fra distancen. Gopi kan ikke nå ud til den. 3-4 flot mål af ØsterN.

Dommeren fløjter kampen igang igen og råber samtidig at der minimum vil blive lagt 4 minutter til. Hundiges spillere begynder at virker stressede og kan ikke få kontrol over kampen igen. ØsterN gør samtidig alt de kan for at få det udlignende mål. Den ene lange bold ind i hundiges straffesparksfelt efter den anden. Det er lige ved at det lykkedes for dem et par gange men hundige holder stand og dommeren fløjter en fremragende fodboldkamp af. 3-4 til

Hundige og en vigtig udebanesejr er en kendsgerning!

Flot spil af hele holdet og et par rigtig flotte mål score undervejs.

Kampreferat af Mads Rath

Luk