Menu

Nyhedsbrev August 2019

image
20. august 2019 kl. 21:38

Så er sommerferien forbi og fodbolden ruller igen.

Annahelena er retur fra barsel og har genoptaget sit job som Ungdomsformand. Velkommen tilbage til Annahelena. Alle i ungdomsafdelingen skal kontakte Annahelena med alle spørgsmål.

I ugen før skolestart afholdt klubben for 8. gang Fodboldskole. Denne gang for 66 piger og drenge. Trenden er fortsat at deltagerne gennemsnitligt bliver yngre. VI håber på at de fleste børn og forældre var tilfredse med afviklingen i år. Tak til køkkenet ved Willy, Thavanamy og Gopi der gjorde at vi alle fik noget at spise. Tak til trænere, trænerassistenter og andre medarbejdere, der deltog i at køre Fodboldskolen, så vi kom godt i mål.

DBU turnering efterår er i fuld gang og de fleste hold har spillet en enkelt runde. Velkommen til de 2 nye seniorhold i 8 mands, der er tilmeldt på niveau 1 med henholdsvis Martin og Edin som holdledere. Alija i Børneafdelingen, fortæller han er klar med et nyt årgang 2015 hold og træner, så der fortsat er styr på fødekæden nedefra og op. Endelig skal det nævnes at herrer +50 motionisterne nu er oppe på 27 tilmeldte spillere. Godt gået.

I netop overståede weekend deltog klubbens pigehold årgang 2008-2010 i ”Get2Sport” stævne i Albertslund. De havde en hyggelig dag med fælles opvarmning, leg og kampe og afsluttende med en tur i vandet i badesøen.

Kontingent opkrævning er kørt den 1. august, og de der evt. ikke har betalt spærres forventeligt i den kommende uge, for brug i kampe og ugen efter udmeldes man og må så tilmelde sig igen, hvis man ønsker at spille fodbold i Hundige Boldklub.

Alle trænere/holdledere indkaldes til det aftalte 3. møde i år i løbet af september hvor bl.a. skal besluttes om man er deltager i DBU vinterturnering 2019/2020.

Vintertiderne på Kunstbane og i hallerne er ved at blive planlagt. Det må forventes at nogle af ungdomsholdene igen skal træne på kunsten tirsdag og torsdag, da der plads udfordringer i forhold til hold, der ønsker den tidlige tid fra kl. 17.30.  Greve Fodbold disponerer fortsat over tiderne mandag til torsdag fra kl. 16.00 til 17.30, fordi det indtil nu ikke har været muligt at få trænere fra kl. 16.00.

Alle spillere, trænere og holdledere ønskes en god efterårssæson.

 

Med venlig hilsen

Jan

Luk