Menu

Førsteholdet (Serie 3) i fantastisk spændende kamp.

image
17. april 2016 kl. 19:47

Hundige BK første senior spillede i dag første kamp på hjemmebane i foråret, holdet skulle forsøge at følge op på sejren mod Svorgerslev weekenden forinden. Holdet mødte nedrykkerne fra Viby-Gadstrup, som derved må være seriøse oprykningsaspiranter. Derfor en meget svær opgave for hjemmeholdet

Drengene starter fantastisk og kommer hurtigt foran 2-0, på to flotte mål. Herefter overtager Viby-Gadstrup alt spillet og sidder på det meste, vi hænger efter og i pausen står det 2-2.

Holdet får en lettere skideballe i pausen af trænerteamet, dette betød de kom langt bedre ud efter pausen, og satte sig på tingene i perioder. En meget lige 2 halveg, hvor Viby havde stor ære af en meget underholdende kamp.

Hundige kommer dog bagud 2-3, herefter skal drengene have kæmpe ros, helt nede i kulkælderen, men vender det til 4-3, på fremragende holdånd. Her troede man tingene var afgjort, men nej Viby kæmpede sig atter tilbage, 4-4 i et vanvittigt drama.

Men holdet viste vanvittigt format og sammenhold, de forsatte blot og forløsningen kom kort inden slutfløjtet i overtiden, 5-4 til hjemmeholdet - hvilket blev kampens resultat.

En dag hvor det taktiske koncept ikke fungerede, samt hvor holdet ikke evnede at få det poleret spil frem, kæmpede man røven ud af bukserne for hinanden og fik en sejr på en dag hvor mange ting ikke fungerede. Det vidner om klasse, verdensklasse.

Stor tak til bolddrengene, som ville bruge deres tid på at være til rådighed. Drengene blev selvfølgelig involveret i sejrssangen, i Hundige er det en for alle og alle for en.

Stor tak til de fremmødte supportere, jeres støtte er fantastisk.

Luk