Nyhedsbrev december 2023
Så kom til årets sidste måned og julen og nytåret nærmer sig med nye spændende udfordringer i det nye år.
Børne- og ungdomsafslutningen er veloverstået med ca. 300 fremmødte i Hundige Hallen. Tak til børn, forældre og bedsteforældre for de meget fine og velsmagende kager, der var bagt til lejligheden og naturligvis endnu en tak til de frivillige, der var med til, at gøre det muligt at holde et så stort arrangement og endeligt et tillykke til Adnan, der på dagen blev kåret som årets træner i 2023.
Året har på trods af medlemsstop på mange af børneholdene gået frem, så det opgjorte tal for i år er 830 medlemmer, der er eller har været medlem i 2023.
I løbet af året eller sidste år har stort set alle børne- og ungdomsmedlemmer købt privat kamptøj og evt. træningsdragt til favørpris. Så på de hold har trænere eller holdledere ikke udfordringer med indsamling og vask som tidligere tog for meget tid.
I november afholdte vi UEFA C2 trænerkursus i klubben over to lørdage, med en særlig tak til de trænere og hold der stillede sig til rådighed over de 2 dage.
Vi har haft tilbud om udlevering af julegaver til alle børne- og ungdomsmedlemmerne, med 3 åbne dage i klubben. De fleste har fået afhentet. Hvis der er enkelte der mangler afhentning, er de velkomne til at henvende sig mandag eller onsdag i ugen op til jul.
Vi har sagt goddag og velkommen til Christina Lind, der skal varetage klubbens fonds- og sponsorsøgning samt opdatere vores hjemmeside. Herudover er der andre administrative opgaver. Nogle af jer hilste på Christina i onsdags, da børne- og ungdoms trænere havde afslutning.
Allerede i januar 2023 – nærmere bestemt den 28. januar har stort set hele klubbens Børne- og ungdomsafdeling fået tilbud om DIF ”Get2Sport stævne” i Hafnia-Hallen i Valby. Et tilbagevendende stævne, der afvikles for 3. gang i 2024. I 2023 var et rekordstort antal hold tilmeldt fra klubben. Alle holdkontakter har fået indbydelsen, så det er blot at få tilmeldt antal hold hurtigst muligt.
Næste års Generalforsamling blev på bestyrelsesmøde i december fastsat til den 28. februar kl. 19.00.
Alle medlemmer, forældre, spillere og ikke mindst trænere, holdledere og frivillige ønskes en glædelig jul og et fantastisk nytår. Tak for i år.
Med venlig hilsen
Jan