Nyhedsbrev November 2023
Foto fra nyligt afholdt pigestævne
Så er DBU sommerturneringen helt færdigspillet og vi er startet med vintertræningen på kunstbanen og i mindre grad i hallerne.
Flere af børneholdene har tilmeldt sig indestævner og især ser Hafnia Hallens i Valby, stævner ud til at være populære,
at deltage i.
Ungdomsafdelingens trænere opfordres, til at kontakte Joachim, der fungerer som børneudviklingstræner, hvis behov for inspiration eller nye træningsøvelser
Joachim er i klubben som udgangspunkt hver mandag
Kunstbanen ser desværre, som alle ved, ikke for godt ud og jeg kan da også se at der er medlemmer, der har skrevet om tilstanden på Facebook "Greve Info". Der er det desværre p.t. intet nyt om nyt kunsttæppe eller bare banale forbedringer så skader kan undgås.
Børne- og ungdomspokalen afvikles nu på lørdag i Hundige Hallen (Greve Viden Center) og alle medlemmer med søskende og familier, er inviteret til et par hyggelige timer fra kl. 13.00. Der uddeles medaljer til de yngste og pokaler til udvalgte spillere og så vil vi gerne have, at deltagende familier medtager hjemmebagte kager, hvor den flotteste og mest velsmagende kåres.
Julegaven i år til alle børne- og ungdomsmedlemmer uddeles fra klubhuset fra næste uge. Medlemmerne indkaldes for afhentning holdvis. Nærmere herom på klubbens Facebook.
Klubben har indgået et nyt sponsorat med Balder Danmark, der er bygherren ved Hundige Station. Sponsorat er øremærket til 2 tidsbestemte job der løber i 12 måneder. Det ene job er på 10 timer ugentligt hvor hovedopgaven er ansøgning af sponsorater og opdatering og fornyelse af klubbens hjemmeside samt relevante administrative opgaver. Vi har ansættelsessamtaler allerede i denne uge.
Det andet job er styring af cafe, foretage alle indkøb, regnskab på indkøbte og solgte varer, lagerstyring, oplære evt lommepenge jobbere
og holde cafe og køkken pænt og rent. Der er fortsat brug for hjælp til betjeningen i cafe og naturligvis især på kampdage.
Med venlig hilsen
Jan