Menu

Rammer og Målsætninger

Hundige Boldklub - rammer og målsætninger

 

Hundige Boldklub vision er at være en bredde klub for alle - uanset køn, religion, og fodboldmæssig kunnen.

Tryghed, respekt og ligeværdighed, er klubbens nøglebegreber, som klubben ønsker at signalere og som vi er tro mod i boldklubben.

 

Sportslige målsætninger

Målet er at alle hold spiller på højest mulige niveau, naturligvis med udgangspunkt i spillermaterialet på årgangen.

Som udgangspunkt placeres spillerne i den årgang de er født, under forudsætning af, at der er spillere nok fra årgangen til at danne et fuldt hold. Såfremt det fra klubbens side vurderes, at en holdsammensætning på tværs af årgangen i situationen er mere optimal for klubben/de enkelte spilere, kan det komme på tale.

Nye spillere er altid velkomne i klubben, uanset hvornår de starter.

Der skal arbejdes for alle holdene så vidt muligt laver fælles sociale tiltag såsom ture, stævner der skal være med til at styrke kammeratskabet i gruppen. Det skal ske for at holde dem længst muligt i klubben, da kammeratskabet og miljøet vurderes at være vigtigt for triveslen.

Alle spillere skal have mulighed for at have det sjovt, udvikle deres fodboldmæssig kunnen og indgå i og udvikle sociale forbindelser med sine kammerater.

Klubben vil arbejde for at styrke træner- og leder rekrutteringen og sikre, at alle trænere bliver tilbudt de nødvendige kompetencer, der sikrer en udvikling til gavn for spillerne. Det er den henseende vigtigt, at træneren er villig til uddannelse og selv er medvirkende til at pege på områder, der ønsket styrket.

Det er fuldt ud acceptabelt, at forældre, der indgår i trænerteam udtager egne børn til alle kampe, på grund af det store tidsforbrug, der lægges i klubben.

Det er træneren/trænerteamet, der tager alle beslutninger vedrørende udtagelse af spillere til kampe og brug af den enkelte spillers tid på banen, i de enkelte kampe i de bedste rækker. I de lavere rækker p.t. D-rækken tilstræbes det, at DBU’s retningslinjer på minimum en halvleg pr. kamp følges.

Når der er særlige talentfulde årgange forsøges at holde sammen på gruppen længst muligt.

De spillere, der ønsker at blive udfordret mere end klubben kan tilbyde, skal klubben sørge for på en god og ordentlig måde kommer videre til en anden klub. Vi skal sikre, at spilleren, der forlader klubben, får lyst til en dag at vende tilbage. Dette sker ved at sige ”på gensyn” i stedet for ”farvel”.

For de yngste årgange i klubben (til og med U14-hold) planlægges og gennemføres træningen i tråd med DBU’s holdninger og handlinger, som sikrer fokus på det sociale element på holdet/årgangen.

Klubben ønsker med tiden at være i besiddelse af et trænings miljø, hvor alle trænere har kendskab til forskellige trænings metoder, og en plan for, hvordan og hvad der bør/skal trænes på de enkelte årgange. Der er ikke p.t.et fastsat en tidshorisont på denne del, da trænerne er vigtige bidragsydere hertil og når udviklingen fremadrettet gør det muligt.

Hvis en af klubbens trænere i opførsel og/eller handling afviger fra klubbens grundlag, skal træneren gøre opmærksom herpå, af henholdsvis ungdomformanden eller seniorformanden, således at problemet kan adresseres og løses.

Trænerne skal samarbejde og dermed sikre en solid og tryg overgang for den enkelte spiller, når der rykkes videre op i årgangen eller skiftes til andet hold, så ungdomsspillerne fastholdes i klubben. Især skal der sættes fokus på overgangen fra børne-/ungdomsholdene til senior.

Vi bakker op om DBU’s retningslinjer for, hvornår og hvordan et klubskifte bør finde sted. Der skal være dialog med klubberne om klubskifte.

De spillere der af trænerteamet vurderes at blive ”overhalet” af andre fysisk og/eller spillemæssig i løbet af sæsonen, og dermed ønskes flyttet til et evt. andet hold skal sammen med forældre have besked om årsagerne hertil. Det tilstræbes at flytning til andet hold sker inden start af halv sæson. Inden sæsonstart modtager, spillerne på det enkelte hold en status på forventninger til sæsonen fra trænerteamet

Der arbejdes på tilgang og fastholdelse af spillere til senior afdelingen. P.t. er der 2 seniorhold. Et i serie 4 og et i serie 5. Det forventes at der er ét seniorhold i serie 3 om 3 år. Der er ikke ambitioner p.t om højere rangering, men afgøres af den videre udvikling i senior afdelingen. Alle øvrige seniorhold herunder oldboys og veteranhold må betegnes som motionhold.

Det er målet at få pigefodbold startet i klubben igen inden 2016, efter der ikke har været noget hold de seneste år. Klubben har som mål, at der minimum er et pigehold i klubben, der består af spillere fra flere årgange.

I Hundige Boldklub spiller vi ”Fair Play”. Klubbens forældre/tilskuere, trænere og spillere, behandler dommere og modstandere med respekt, herunder respekterer dommerens kendelser og holder en god og positiv tone.

”Fair Play” og respekt gælder også klubbens faciliteter, inventar og rekvisitter på området.

Alle spillere i Hundige Boldklub bakker hinanden, op når der spilles kampe. Det gælder naturligvis også, når kampen overværes af spillere fra andre hold i klubben.

Økonomisk målsætning

Klubben skal til enhver tid arbejde for en sund og velbalanceret økonomi, og vi skal altid prioritere sportslige aktiviteter frem for administrative udgifter.

Klubben skal på sigt have et udbygget velfunderet sponsorgrundlag, hvor der skabes et netværk med og blandt de lokale erhvervsdrivende og/eller forældre med egen virksomhed der ønsker at støtte op om klubben, Dette kan f.eks. ske gennem økonomisk støtte til spillertøj, træningsdragt m.v..

Klubbens sponsorer hjælper klubben med økonomisk og moralsk støtte på vej mod at indfri den sportslige målsætning, bl.a. ved at muliggøre stævnedeltagelse, materialeindkøb og lignende.

Klubben arbejder løbende med udvikling af aktiviteter, der kan synliggøre sponsorernes samarbejde med klubben. Dette giver samtidig sponsorerne mulighed for at opbygge et internt netværk i lokalområdet.

Administrativ og social målsætning

Klubben samarbejder i en positiv ånd med kommune og lokale aktører om at involvere sig og engagere de lokale unge i foreningslivet. Alle ledere i klubben er opmærksomme på deres funktion som rollemodel for de yngre medlemmer, og derved skabes en stærk integration af byens unge og ældre. Der tages hånd om opførsel, der ikke er i tråd med klubbens værdigrundlag på og udenfor banen. Mobning og voldelig adfærd tolereres ikke, og kan medføre en tidsbestemt bortvisning/udmeldelse.

De unges sociale liv styrkes ved at deltage i klubbens arrangementer og aktiviteter på tværs af køn og alder.

Klubben skal arbejde hen i mod, at få flere til at gøre et frivilligt arbejde. Det skal gøres ved at klubbens arbejde bliver kendt i primært nær miljøet som et godt og spændende arbejde, hvor vi alle har det sjovt, og hvor alle kommer hinanden ved og kender hinanden.

Alle der arbejder for klubben opfordres til at arbejde for at gøre klubben spændende og interessant på tværs af klubben. Det betyder at man ikke kun skal arbejde for egne interesser, typisk i form af det hold man er involveret og er en del af.

Bestyrelsen skal agere åbent, informativt og lyttende, og det forventes at når man er valgt ind i bestyrelsen yder man et særligt stort arbejde til gavn for forbedringer og drift af klubben, herunder at trænere skaffes de fornødne rekvisitter til, at kunne gennemgøre træning på en ansvarlig måde.

Hvis man har et barn i klubben forventes det, at forældre påtager sig opgaver i forbindelse med børnene og deres gang i klubben. Det kan være som træner, holdleder, kørsel til kampe og det praktiske vedrørende planlægning og gennemførelse af arrangementer som f.eks. stævner og ture.

Trænere, frivillige og medlemmer og andre i tilknytning til klubbens forventes ligeledes at bidrage med forslag, der kan gøre klubben endnu mere attraktiv at komme i og spille fodbold i. Da klubbens medlemmer har en meget forskellig baggrund, vil forventningerne givetvis være meget forskellige og til tider være modstridende, men hvis et forslag vurderes overvejende positivt for klubben, gennemføres det efter behandling i bestyrelsen, hvis det er økonomisk forsvarligt.

Alle trænere/holdledere i klubben, der har med børn under 15 år at gøre, skal underskrive en tilladelse til klubben om, at klubben indhenter en såkaldt børne attest fra politiet.

Klubbens internet medier bruges af klubben til information til medlemmerne og til at alle i og omkring klubben kan komme til orde. Det kan være f.eks. være kampreferater, bestyrelses referater, arrangementer for det enkelte hold, oplevelser m.v.

Det er et mål at der arrangeres flere fælles tiltag på tværs af klubben, hvor alle har mulighed for at deltage. Dette skal ske for, at de enkelte hold ikke agerer som en klub i klubben. Vi lærer dermed hinanden, at kende på kryds og tværs og bliver på fornavn med hinanden, således at vi i klubben kan opbygge en fælles identitet. Tiltag er f.eks. fælles afslutninger, Store Kampdag og klubarrangementer i caféen.

Aktivitetgruppen står for driften af caféen, som er omdrejningspunktet for klubbens fælles ånd og hvor man mødes før og efter træningen og ved kampe. Caféens overskud går primært til aktiviteter/tiltag i ungdomsafdelingen.

Sidst redigeret: 06-09-2015