Menu

Månedsnyt (Juni)

18. juni 2020 kl. 23:24

Coronaen´s fremkomst i marts resulterede i ca.  2 måneders trænings- og kamppause og blev desværre så langvarig, at forårets DBU turnering måtte aflyses, men nu er vui endeligt kommet i gang igen.

Det betyder så samtidigt, at jeg vil genoptage de månedlige nyhedsbreve, så alle der ønsker det, kan holde sig lidt orienteret om hvad der er gang i.

Pausen indebar en del udmeldelser, manglende kontingent betalingerne og på det seneste og meget glædeligt en del genindmeldelser igen.

Alt i alt på grund af situationen, besluttede bestyrelsen at sløjfe kontingentbetalingen i august for alle, der har været medlemmer i foråret. Nye medlemmer indmelder sig som normalt.

Træningen har nu været i gang i ca. en måned, efter myndighederne lempede betingelserne for udendørs idræt og de fleste hold, er ved at være oppe på fuld bemanding igen til træningerne.

Som følge af forårsturneringen ikke blev spillet, har DBU tilbudt klubberne et sommerprogram i ugerne 25, 26 27. Ni hold har tilmeldt sig dette tilbud. Herunder har vi hjemme et børnestævne nu på søndag for årgangene 2013 og 2014, der har tilmeldt sig muligheden for sommerkampe.

Et af de nye hold der er kommet godt i gang med træningen, er fusionspigeholdet, der dækker over årgangene 2002 til årgang 2005. De møder talstærkt op til hver træning  og er en 16 til 18 stykker hver gang.

Tilmeldingen til årets sommer fodboldskole i uge 32, kom efter en lidt træg start godt i gang og er nu resulteret i, at der kun er meget få pladser tilbage. Leder- og trænestab er på plads, ligesom de der skal sørge for frokosten de 5 dage, også er på plads.

Til årets fodboldskole er der kommet rigtig mange tilmeldinger fra piger, som er et fokus område for DBU i disse år og dermed også for vores klub. Der er i alt 65 pladser på Fodboldskolen i 2020. DIF og Trygfonden er sponsor for Fodboldskolen der gør, at den kan afvikles til stærkt reduceret betaling.

I Corona pausen har klubben med støtte fra DIF fået lavet et nyt større flag til flagstangen, en ny indgangsmåtte ved klubbens hovedindgang, der byder velkommen og et nyt banner der ligeledes byder velkommen til Hundige Boldklubs hjemmebane.

Vi ses på banerne.

 

Med venlig hilsen

Jan

Luk